Det ny Arkens åbningsudstilling: Fra Skagensmalere til Damien Hirst
Stilfærdig Skagen-romantik
og eksplosiv ung kunst fra Berlin


Et kig ind i de nye lokaler på Arken, en ombygning til 38 mio. kr. Der er ikke sparet på farverne.
I forgrunden til højre værker af den talentfulde unge russisk/tyske maler Andreas Golder, som arbejder
i Berlin og på udstillingen byder på 31 værker, den første omfattende præsentation af hans arbejder i Danmark. 
I baggrunden Michael Anchers skagensmaleri »Sommerdag på stranden«, 1895-96, med søstrene
 Holst, Ida, Anna, Wilhelmina og Sophie gående på Skagen Strand med veninden Anna Bang.
Solgt hos Bruun Rasmussen i marts 2001 for 6 mio. kr. Gengivet i »Kunst under hammeren 01« side 13.
Det er dyreste Michael Ancher-maleri solgt til dato og 6. dyreste danske maleri overhovedet. Se million-listen
Stort set samme motiv findes i flere udgaver.


Museumsinspektør Andrea Rygg Karberg fortæller pressen om syv meget atypiske, men herlige Krøyer-tegninger
udført i forbindelse med en festsang til Anna Anchers bror, John Brøndums, fødselsdag i 1884.
Tilhører Anna og Michael Anchers Hus i Skagen.


»At skide er ikke at male«, hedder det »flyvske« maleri af den tysk-russiske maler, Andreas Golder f.1979,
som spåes en stor fremtid. Om maleren skriver Arkens direktør, Christian Gether i udstillingskataloget:
»Andreas Golder er et markant talent på den unge, internationale samtidskunstscene. Hans dynamiske og meget
 personlige værker præsenterer en humoristisk og intelligent fornyelse af maleriet – såvel konceptuelt som formelt og motivisk«.
Herover uddyber museumsinspektør Marie Laurberg forståelsen for maleriet, der ifølge Ludwig Seyfarths omtale
i kataloget skal forstås »som en ironisk analogi over det antikke mundheld gekackt non est pictum (at skide er
ikke at male), der påpeger, at det ikke kræver det samme talent af forrette sin nødtørft som at male et billede«.


En festklædt journalist betragter P.S. Krøyers festlige »Hip, hip, hurra!«, venligst udlånt af Göteborgs Konstmuseum. I 1888 købte den svenske kunstsamler Pontus Fürstenberg (1827-1902) det for 5.000 kr.
 I 1922 flyttedes 260 værker fra hans samling til Göteborgs Konstmuseum.

 


Hvem skulle tro, kunstneren til dette pragtfulde
vild med dans-motiv var malet af P.S. Krøyer?
Akvarel fra 1884.

Udstillingen byder også på arbejder af andre skagensmalere,
Anna og Michael Ancher, Laurits Tuxen, Viggo Johansen,
Carl Locher, Oscar Björck og Christian Krohg.

På åbningsudstillingen var tillige indrettet et helt rum
med værker af verdensnavnet, Damien Hirst, ham
med de døde fluer og grise samt andre underholdende
frembringelser. 

Udstillingen er åben fra 26. januar til 1. juni 2008
Læs mere på Arkens hjemmeside


Der blev sørget godt for pressen på pressemødet.

© Preben Juul Madsen kunstnyt.dk
25. januar 2008