Moderne aften i Bredgade
To millionbud
– et lige under


Solgte numre: 94. Vurdering af disse 10.545.000. Hammerslag 12.561.000 kr.


Spændende moderne auktion hos BR
Tirsdagens auktion over moderne kunst var ikke blot særdeles indbringende, men også meget underholdende takket være adskillige budkrige. Største overraskelse var salget af maleriet Corn Dance, herover, malet af Bror Julius Olsson Nordfeldt (1878-1955). Vurderingen lød på 100.000 kr, men hammerslaget blev på ikke mindre end 900.000 kr. Det er den hidtil højeste pris for et af kunstnerens værker. Rekorden var indtil nu på ca. 566.000 kr. Denne pris blev opnået hos Christie’s i 2015 for værket Summer Dusk (Solitude), 1920.

 
Og så bød auktionen hos Bruun Rasmussen på salg i millionklassen for malerier af Jorn og Carl-Henning Pedersen.

Endelig skal det nævnes, at fotokunsten fik sit helt store gennembrud hos Bruun Rasmussen ved denne auktion. Det skyldes ikke mindst hammerslag på fotografier af Roger Ballen, der arbejder i Sydafrika. I dag er han verdenskendt. De to bedste bud var på hhv. 205.000 kr. og 120.000 kr. mod en vurdering på blot 40.000-50.000 kr. pr. styk.

Tekst og foto af Niels Lyksted



Kontrastfuldt sceneri #3 af Kvium blev budt op på 125.000 kr. mod en vurdering på 75.000 kr.


1,2 mio. kr. for Carl-Henning Pedersens maleri Løvemanden svarende til mindstevurderingen.
Auktionens dyreste. Tidligere ejet af storsamleren af Cobrakunst, Karel van Stuijvenberg, Venezuela.


Budkrig!

Budkrig!

Budkrig!

Budkrig!

Decollagen Untitled af Jorn, ca. 1971, fik hammerslag på 220.000 kr. Vurderingen var
 på 125.000 kr.En god pris på Jorn, der undertiden har lidt svært ved at nå op på vurderingerne.


En række keramiske værker af Picasso opnåede pæne priser.
Et med en picador gik for 40.000 kr. Ansigtet herover opnåede bud på 45.000 kr.


1 mio. kr. for Jorn-maleriet Underdeveloped imbecility. Ikke så dumt endda!


En serie skulpturer af Robert Jacobsen blev udbudt til salg.
Denne skulptur, Carré avec double courbe fra 1987 opnåede et hammerslag
på 65.000 kr. mod en vurdering på 50.000 kr. H. 51 cm.


Tre små pyramider af Lucio Fontana blev solgt for mellem 32.000 og 38.000 kr.
Den gule herover gik for 35.000 kr. Højde 11 cm. Udgivet i 50 eksemplarer. Ca. 1967.


Plakaten Jane Avril af Toulouse-Lautrec fik et bud på 120.000 kr. og blev solgt.
 Det blev imidlertid ikke tilfældet med den bedre kendte plakat med Aristide Bruant.
Den var vurderet til 150.000 kr. Højeste bud var på 140.000 kr.


Gennembrud for fotokunsten hos BR
Tirsdagens moderne auktion hos Bruun Rasmussen bød på et afgørende gennembrud for fotokunsten. Det skyldes ikke mindst fotografier af fotografen Roger Ballen. Han blev født i New York i 1950, men bor nu i Sydafrika. Oprindelig arbejdede Ballen i dokumentargenren, men i dag befinder han sig i et absurd, surrealistisk univers. Han fotos kan ses på gallerier overalt i verden, oplyser Christina Almlund, der er Bruun Rasmussens fotoekspert. 

To af de tre Roger Ballen fotografier på Bruun Rasmussens auktion hører til hans hovedværker. “Twirling Wires” opnåede et hammerslag på 205.000 kr, mod en vurdering på 40.000-50.000 kr. “Old Man, Ottoshoop” fik et hammerslag på 120.000 kr. mod en vurdering på ligeledes 40.000-50.000 kr.

To danske fotografer opnåede også fine resultater: Trine Søndergård opnåede et hammerslag på 56.000 kr. for hendes Hammershøi-inspirerede foto af en rygvendt kvinde “Guldnakke #2, 2012. Vurderingen var 40.000-50.000 kr. Endnu bedre gik det for Olafur Eliasson. Hans fotoserie “Spring Puddle Series, 2004”, opnåede et hammerslag på 165.000 kr. mod en vurdering på 80.000-90.000 kr.



Trine Søndergaard. Guldnakke #2. Udført i 5 eksemplarer. Hammerslag 56.000 kr.


 Roger Ballen: Twirling Wires. Udført i 6 eksemplarer.
Vurdering 40.000-50.000 kr. Hammerslag 205.000 kr.


Roger Ballen: Old Man, Ottoshoop. Udført i 6 eksemplarer.
Vurdering 50.000 kr. Hammerslag 120.000 kr.


Olafur Eliasson: Spring Puddle Series. 2004. Udført i 12 eksemplarer. Hammerslag 165.000 kr.

Tekst og Fotos:
Niels Lyksted

Kunstnyt.dk
6. marts 2019