Lauritz.com's eksperter


Se hele siden på Lauritz.com


Beskrivelse:
»Ubekendt kunstner efter Balthasar Denner 1685-1749. Portræt af Tordensjold 1690-1720. Olie på lærred, usign. 1700-tallet. Indrammet i sølvramme fra 1800-tallet. 17 x 14 cm. (18 x 24,5 cm.) Fremstår med små afskalninger. Balthasar Denner malede portrættet i 1719, maleriet har siden 1923 hængt på Frederiksborg slot«.

I flere dage lå beskrivelsen herover, før den blev rettet, herunder. Men Tordenskjold hedder hos Lauritz.com fortsat Tordensjold.


Beskrivelse: (Rettet 17. januar 2013 efter kl. 12)
»Ubekendt kunstner efter Balthasar Denner 1685-1749. Portræt af Tordensjold 1690-1720. Olie på lærred, usign. 1700-tallet. Indrammet i sølvramme fra 1800-tallet. 17 x 14 cm. (18 x 24,5 cm.) Fremstår med små afskalninger. Balthasar Denners portræt af Tordenskjold har siden 1855 tilhørt Statens Museum for Kunst. NB: Tekst rettet«.

Se billedet på Kunstmuseet, som Lauritz.com nu henviser til.


Herover gengivelse af Denners portræt i Winkel & Magnussens katalog fra 28. november 1923 over malerier fra etatsråd Emil Glückstadts samling, sat til salg i forbindelse med  Landmandbankens krak i 1922, som Glückstadt var direktør for. Er man interesseret i at læse om det store bankkrak, så har historikeren Søren Mørk skrevet bogen »Det store bankkrak«, 1986, en skandale betegnet som »Et dansk Watergate«. 
Emil Glückstadt blev fængslet og anklaget for bedrageri, men døde få måneder efter fængslingen. Læs på Wikipedia.

På auktionen i 1923 solgtes Denners maleri for 79.000 kr., et svimlende beløb de dage. Køber var Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot i Hillerød.

 



Herunder side 60 i kataloget fra Winkel & Magnussen i 1923.
© Kunstnyt.dk



© Kunstnyt.dk