|
Som medlem af Dansk Journalistforbund vælter det
ind i medlemmernes indbakke med nyhedsbreve fra i sær fagbladet
Journalisten. De har naturligvis til formål at viderebringe nyheder til
medlemmerne og give dem lejlighed til at kommentere. Det lyder ikke helt
ufornuftigt. For at kunne kommentere, skal medlemmerne først sluses
gennem et spamfilter ved at svare på et spørgsmål. Det kendes fra
alle andre debatfora, hvor det for det meste er tal og bogstaver, der
skal gengives.
Det volder ingen som helst problemer. Men det gør det på Journalisten,
da adgangsbetingelserne er ren Gøg og Gokke.
Følge herunder proceduren.
-
Fra andre medier
Nyhedsbureau åbner konto i Nordkorea
For første gang nogensinde gør et vestligt
medie sit indtog i Nordkorea. Nyhedsbureauet
Associated Press har åbnet kontor i hovedstaden
Pyongyang, skriver The Guardian.
-
Nyhed
Indstil din praktikant til Kravling
Indtil 1. februar kan du indstille din
studiekammerat eller praktikant til de
journaliststuderendes pris Kravling. Se her
hvordan.
-
Nyhed
S og Ø laver forsøg med lobbyregistrering
De næste tre måneder vil Benny Engelbrecht
(S) og Per Clausen (Ø) registrere alle deres møder
med lobbyister. Registeret skal komme både
journalister og kommunikatører til gode, siger
Benny Engelbrecht til Journalisten.dk.
-
Nyhed
Mandag Morgen-direktør: Falsk oprør mod
betalingsringen
Den påståede folkefront mod regeringens
betalingsring er medieskab, mener Per Meilstrup.
En snæver kreds af modstandere har kapret
diskussionen og medierne løber medvilligt med.
-
Fra andre medier
Ekstra gebyrer på udenlandske magasiner er
måske ulovlig
Den danske regering vil med et ekstra gebyr
tvinge danske magasiner til at blive trykt i EU.
Prisen på et amerikansk magasin til 30 kr. vil
blive næsten 200 kr. Men forslaget kan både være
i strid med en international konvention og mod
EU-retten, skriver Politiken.
-
Nyhed
Lisbeth K.: Bøder til medier vil være en
katastrofe
Bøder er lig med statslig indgriben i
pressefriheden, mener administrerende direktør
for Berlingske Media Lisbeth Knudsen. Det kan
blive starten på en glidebane.
-
Nyhed
Jes Dorph: 80 procent af nyhederne er
uinteressante
Tempoet i nyhederne smitter af på
kvaliteten, siger TV 2 's afgående nyhedsoplæser
Jes Dorph-Petersen.
-
Blogindlæg
Lav dit eget medie
Bliv din egen arbejdsgiver og lav dit
eget medie. Få styr på ABC her.
|
Herover et eksempel på ét
nyhedsbrev.
Klikkes ind på et af emnerne åbnes selve teksten, og under
teksten ligger feltet herunder: INDSEND KOMMENTAR.
Som det fremgår øverst skal man som spamsikring skrive, hvad
begyndelsesbogstavet er i ordet hest. Det er, som der står,
»Lettere at svare på end mange af spørgsmålene til DJHS
afgangsprøve«.
Så det er bare at skrive h. Tror man.

Herunder: Når man så har skrevet
begyndelsesbogstavet h og trykket på Indsend kommentar, så
kommer nedenstående frem med teksten:
Forkert svar på spørgsmålet. Prøv igen. Tip: brug små bogstaver.
Som enhver, der kan læse kan se, er det et lille h, som er
begyndelsesbogstavet i hest. Prøver man igen, er det med samme
resultat. Det er da morsomt.
En dag sagde min kone, at jeg skulle prøve med p som i pruhhest.
Men det
var heller ikke p. Så tog jeg fat på hele alfabetet. Men nej, alt var
forkert.

Herunder. Så kan man prøve et andet indlæg: Lav dit eget medie.
Men igen med samme resultat. I det gule felt står test. Det står her,
fordi der først er
trykket på Gennemse kommentar. Her er svaret også forkert, og det
bliver det ved med at være, når man efterfølgende trykker på Indsend
kommentar.
 |





















Journalistforbundets hus på Gl. Strand i København. Det er det i
baggrunden, det grå..
|
|
Farcen fortsætter.
Nu skulle man tro, det bare var at kontakte
Journalistens redaktion eller webredaktøren. Det kan man også, men her
møder man en række arrogante og højrøvede personer, som er så fine, at de
aldrig kunne drømme om at svare. Det har jeg prøvet flere gange.
Senest skrev jeg så til Journalistforbundets kommunikationschef Esben
Ørberg, da et indlæg hed: »Mere
synlig værdi af medlemskabet«
Kære Esben
Betyder »Mere synlig værdi af medlemskabet«, at ALLE medlemmer
fremover
kan få lov til at svare på de mange indlæg fra DJ, som havner i ens
indbakke?
Har man planer om at droppe det rent ud sagt idiotiske »password« med
først
at kunne skrive, når man har gættet forbogstavet i ordet hest?
Hvem styrer den slags tåbelige adgang, som viser, at man bare får at
vide, at
»passwordet« var forkert, og at man kan prøve med små bogstaver? Som
man
allerede havde gjort.
Nu har det kørt på samme tåbelige måde i flere år. Hvem er
ansvarlig for det pjat,
som udelukker medlemmer i at skrive?
Er det ikke det, man kalder krænkelse af ytringsfriheden? Eller er det
bare censur?
Og så hos Journalistforbundet?
Med kollegial hilsen
Preben Juul Madsen
Det
blev besvaret på følgende vis:
Kære Preben
Du har en pointe. Jeg er selv irriteret over det, når jeg en sjælden
grad drister mig til at svare/kommentere. Men selvom det kan forekomme
dig mærkeligt, så har jeg ingen
indflydelse på proceduren, idet kravet om 'password' forekommer hos
journalisten.dk,
som er helt og aldeles uafhængig af forbundet.
Det vil således nærmest være en krænkelse af ytringsfriheden, hvis
jeg forsøgte mig med et pålæg til Journalisten. Eller rettere:
Journalisten ville sidde det ganske overhørig.
Jeg vil nøjes med at sige til Journalisten, at flere medlemmer (i alle
tilfælde du og jeg) er utilfredse med dette filter.
Hilsen fra
Esben
---
Det er skønt at være Hjem Is-mand, siger man. Men det er langt
skønnere at være medlem af Journalistforbundet. Esben Ørberg er
kommunikationschef i Journalistforbundet, men kan ikke få lov at
kommunikere i Journalistforbundets fagblad Journalisten. Var der nogen
der sagde Gøg og Gokke, Klods Hans og Ebberød Bank? Esben Ørberg er
altså også offer for Journalistens idiotiske spamfilter, der fungerer som en
grov krænkelse af ytringsfriheden. Han har en topstilling i
Journalistforbundet, men fagbladet, som er del af Journalistforbundet og
årligt koster alle os medlemmer en bondegård af de dyreste, er
ligeglad med, hvad han mener. Det må siges at være topmålet af
arrogant arrogance.
Og så er der Journalistforbundets underlige formand. Da han i 2007
fyldte 50 år, var overskriften i Jyllands-Posten: »Pressefrihedens
vogter«. Og i underrubrikken: »Journalistforbundets formand, Mogens
Blicher Bjerregaard, kæmper konstant mod indsnævring af
pressefriheden«. Jo, godmorgen min bare røv. Den mærkelige formand
har kæftet op før han blev 50, og lige siden om hvor vigtig
ytringsfriheden er. Men i hans eget fagblad, som han også er chef for,
kan hans egne medlemmer ikke få lov at ytre sig. Og ikke engang
kommunikationschefen.
Det skal bemærkes, at der forekommer kommentarer. Det må være de få
udvalgte, vennerne, der smutter uden om begyndelsesbogstavet i hest.
Man kan heller ikke selv starte et emne. Det er også kun de udvalgte.
Vennerne.
Men det er naturligvis også mere interessant, hvad de mener.
Preben Juul Madsen
Medlem af Dansk Journalistforbund
20. januar 2012 |