»Jeg malede falske malerier for millioner«, blev
den engelske maler, Eric Hebborn, med bopæl i Rom, citeret for i Ekstra
Bladet den 21. oktober 1991. Årsagen var bogen »Drawn to Trouble«,
som Hebborn lige havde sendt på gaden. I bogen påstod han at
have lavet omkring 5.000 forfalskninger, blandt disse en tegning, som en
kunsthandler havde solgt til Kobberstiksamlingen i 1969 for 280.000 kr.
som værende en ægte tegning af 1700-tals-grafikeren Giovanni Piranesi
(1720-78).
Dagen efter kunne samme avis berolige det danske folk med, at tegningen
var god nok. Den var nu ikke mere 280.000 kr. værd, men 50 mio.
Daværende museumsdirektør Villads Villadsen var ikke et øjeblik i
tvivl om, at tegningen var ægte. Det samme var Kobberstiksamlingens
Chris Fischer, mens den daværende leder, Erik Fischer, der havde købt
den, var meget tavs. |
|
I flere år forblev de danske museumsfolk urokkelige i
deres tro på, at tegningen var god nok. Undertegnede var den eneste i
kunstens regi herhjemme, faktisk i hele verden, der bakkede Hebborn op
og talte »hans sag«. Det skete bl.a. i store artikler i
Jyllands-Posten og i Kunstavisen. I sidstnævnte redegjorde Chris
Fischer for sin tro på tegningen, mens undertegnede var vildt uenig med
ham.
Den famøse tegning skulle give sig ud for at være et forarbejde til
Piranesis kendte radering fra 1750, »Parti af en prægtig havn fra
romertiden«. Motivet var det samme på originalradering og
Kobberstiksamlingens tegning. Man vidste ikke, der fandtes en forstudie
til raderingen, men da så den omtalte tegning i 1969 blev tilbudt
Kobberstiksamlingen, tog man pænt imod og betalte over en kvart million
kr. Og stolt som en pave, var man.
Sammenligner man originalraderingen med tegningen, så er det ganske
vist samme motiv, men her hører sammenligningen også op. Mens hele
verdens Piranesi-eksperter i årevis havde sagt god for tegningen,
blandt andre havde en af de førende, Andrew Robison, givet
ægthedsgaranti før købet i København, viste det sig, at Getty Museet
i Californien havde købt en Piranesi-tegning af det selvsamme motiv
tilbage i 1988, men først havde offentliggjort det i 1991.
Denne tegning gav fuld vished for, at den anden ikke var gjort af
Piranesi. Getty-museets var så tæt på raderingen, at den
anden faldt helt til jorden. Der var lysår til forskel på de to.
Alligevel bakkede Chris Fischer fortsat sit museums billede op, og
fastslog oven i købet, at Getty-tegningen yderligere underbyggede
ægtheden
i Kobberstiksamlingens. En helt fantastisk påstand, når man har de to
ved siden af hinanden.
Chris Fischer sluttede sin artikel i Kunstavisen nr. 1/1992 på
følgende vis: »Jagten på skandale og gode historier har gjort en af
Kobberstiksamlingens smukkeste tegninger verdensberømt og har slået
Den Kongelige Kobberstiksamling fast i et nyt publikums bevidsthed. Kom
og vær med i jagten. Vi har masser af ægte tegninger behæftet med
falske navne«.
Selv afsluttede undertegnede på en spalte ved siden af således: »Jeg
tror hele sagen ender med, at Chris Fischer og hans forgænger, Erik
Fischer, må bide i det sure æble og erkende, at den tegning som
Carlsbergfondet i 1969 købte til Kobberstiksamlingen for over en kvart
mio. kr. ikke er en ægte Piranesi fra midten af 1700-tallet, men
derimod en ægte Hebborn fra midten af 1900-tallet«.
Der gik lang tid, to-tre år, før Chris Fischer måtte indrømme, at
tegningen ikke var udført af Piranesi. Men han nægter stadigt at
erkende, at det er Hebborn, der er mester for den. Og det gør den meget
sympatiske Fischer naturligvis, fordi han ikke vil være til grin for en
engelsk kunstner, der har taget fusen på det museum, Fischer stadig er
leder af. Det er en anden kunstner, siger Fischer, der har lavet
tegningen, men kan ikke oplyse hvem.
11. januar 1996 blev Eric Hebborn fundet død på gaden i Rom, knap 62
år gammel. Derved brast Chris Fischers håb om at få Hebborn til at
lave en tilsvarende tegning, som bevis for, at han var mesteren til
Kobberstiksamlingens. Det havde Hebborn lovet Fischer. Det samme havde
Hebborn lovet Kunstavisen, og i efteråret 1994 var aftalen en realitet.
Flere telefonsamtaler og telefaxer mellem Hebborn og undertegnede havde
sat en aftale i stand, og to flybilletter var bestilt til Rom, da
Hebborns kunsthandler i England dagen før aflyste det hele. Hebborn
havde fået forbud mod at lave den tegning, som var aftalt.
Hebborn udstillede to gange i Danmark. Første gang i den sydlige del,
hvor maleren blev beæret med besøg af dronning Margrethe og prins
Henrik, som fik foræret en af hans tegninger. Anden gang i 1995, i Det
Grønne Galleri i Charlottenlund, samme galleri, der blev stormet af
politiet, da Ove Hvistendal udstillede. |
