Nu rabler det for lauritz.com
– skriver en »besværlig« kunde smidt ud af firmaet

 

Jeg har da aldrig oplevet noget lignende. Jeg ville åbne min side på lauritz.com, men det kunne jeg ikke. Lige meget hvad jeg gjorde, kunne der ikke skrives så meget som et eneste bogstav. Grunden hertil kender jeg ikke, men årsagen er måske, at jeg gjorde brug af min ret til at fortryde et køb. Det var et bord, jeg havde købt. Da min kone og jeg opdagede, det var et sofabord, kunne vi slet ikke bruge det, og derfor skrev jeg et pænt og venligt brev til dem, hvori jeg påberåbte mig min lovsikrede ret til at fortryde et køb. Det skete samme dag som hammerslaget faldt, altså rigeligt betids da man jo har tre uger til at overveje i. Jeg har aldrig fået svar på hverken denne henvendelse eller to efterfølgende rykkere for et svar.

Så kom der i dag en særdeles uvenlig rykker fra lauritz.com, hvor de truede med bål og brand, hvis jeg ikke straks betalte. Jeg skrev tilbage, at jeg stadig savnede svar på min henvendelse fra selve købsdagen, og mindede dem ved samme lejlighed om, at jeg endnu en gang ville klage over Helsingborg-afdelingen. Denne gang er det træsnit, der både er købt og betalt, og fragten er aftalt og også betalt samme dag, som købet fandt sted. Der er nu gået 14 dage, og de reagerer ikke på henvendelser deroppe. Derfor skrev jeg det i brevet til ssc@lauritz.com , som er deres klageafdeling, og det var samtidig derfra den ubehagelige rykker kom. Men jeg måtte jo også lige affyre en lille spydig bemærkning om, at jeg da håbede, at de pæne træsnit nu ikke også »blev væk«, ligesom tæppet! Og så kunne jeg nu heller ikke dy mig og skrev, at jeg da ville enten gøre krav gældende eller byde igen, når tæppet atter viste sig på varelisten.

Derefter så det ud som om, lauritz havde smidt mig ud. Jeg kunne i flere timer ikke åbne min konto og se mine regnskaber eller noget som helst andet. Så derfor prøvede jeg at tilmelde min kone, men de kan åbenbart kende min computer, for ved det første anslag skrev den adressen: www.kunstnyt.dk, og alt hvad jeg prøvede at gøre på lauritz's side udløste adressen www.kunstnyt.dk. Kan det være lovligt? Er de blevet rablende gale derude i Herlev.

Det er faktisk både en krænkelse af kunstnyt.dk og mig, når de kæder os sammen på den måde, for de antyder jo en »sammensværgelse«, og jeg er næsten sikker på, at det er min bemærkning om det forsvundne tæppe, der har udløst denne hysteriske reaktion. Jeg tror sgu den sad lige i plet, og det blev dem for meget åbenbart, ja de har måske endda følt sig afsløret i deres omsiggribende svindel og bedrageri.

Efter flere timer er det nu torsdag aften igen muligt med password at komme ind på min egen lauritz-side, hvor mine tidligere køb ligger, men forsøger jeg at byde vises denne tekst: »Advarsel: Du er logget ind, men kan desværre ikke byde pga. udestående betaling. Du kan se og betale fakturaen på 'Min side' under 'Fakturastatus'. Hvis der opstår problemer, kan du kontakte den relevante filial«.

Et er, at deres såkaldte eksperter snarere burde kaldes idioter, det kan jo være en fordel engang imellem, og det har jeg da nydt godt af mange gange, men det er jo samtidig at snyde rekvirenten,  der i god tro indleverer sine effekter til bedømmelsen og vurdering hos denne anonyme inkompetente forsamling, som de kalder eksperter. Jeg håber, at der snart sættes en stopper for det cirkus, for efterhånden minder det jo lidt om Bengt Sundstrøms fortid med »investering« i diamanter i hans gamle firma, Diamanthuset. Samtidig må  lauritz.com jo også være hvidvaskningscentral i den store stil, når en rekvirent sender guld- og sølvbarrer på auktion og sælger dem til en pris under det, han kan indløse dem for i bank, for det er da så råddent, at selv lauritz.com må kunne se det, selvom den samlede IQ hos ledelsen næppe kommer op i nærheden af det, en gås kan præstere.

26. april 2007 

© tekstforfatteren og kunstnyt.dk