Er beslaglagt græsk mønt fra ca. 480 f.kr.
startskuddet til »oprydning« i
mønt- og antikvitetsbranchen?

Foto fra kataloget

I går, 12. januar 2012, bragte Washington Post historien om en antik mønt beordret konfiskeret af en schweizisk domstol for illegal udførsel fra Grækenland. Nu ventes der på en endelig dom.

Grækenland mener, der må sættes en stopper for den kriminelle handel med landets gamle arv. Mønterne kan kun komme enten fra tidligere græske konger, fra gravrøverier eller tilfældige fund i jorden. Men det er svært at skaffe proveniens fra kongerne, som gave fx, og proveniens fra gravrøvere er ikke meget værd. En historie fra de varme lande om arvet gennem generationer i familien, nytter ikke noget. Og finder man mønterne i jorden er det som den danske lov om danefæ, de skal afleveres til staten.

Hvis Grækenland får medhold i en kommende retssag, ser det mere end sort ud for møntbranchen. Så vil det udelukke ethvert officielt salg af antikke græske mønter og kun kunne foregå privat, som naturligvis også er ulovligt.

Hvilke konsekvenser en dom vil få, som giver Grækenland ret, vides endnu ikke. Om der bliver tale om frit lejde, eller grækerne vil gå »hårdhændet« til værks og kræve de mønter tilbage, som kan efterforskes ved gennemgang af ældre auktionskataloger, får vi at vide senere. Der er solgt tusindvis af illegalt udførte mønter, også i Danmark. Grækenland er endvidere på jagt efter landets gamle skulpturer, som findes ulovligt i mange lande, bl.a. på Glyptoteket i København. Grækerne mener, at alle deres oldtidsminder er græsk ejendom. At de er stjålet eller udført for årtier siden, gør det ikke mere lovligt.

Undtagelser:
Den græske stat (og andre stater), konger, fyrster og adel har i de seneste omkring 500 år solgt ud af (nogle af) deres beholdninger af gamle mønter, herunder også mønter fra antikken, til det frie marked.

Sådanne mønter, der helt lovligt er tilført det frie marked, kan naturligvis ikke konfiskeres igen som ulovlige objekter. Der er titusindvis og hundredtusindvis og vel også millionvis af helt lovlige (mønt)objekter i cirkulation ude på det frie marked.

Problemet: Hvordan beviser man det ene eller det andet?
Og hvem er pålagt bevisbyrden? Ejeren eller staten?

Principielt vil gælde samme retsbestemmelser om mønter, statuer, antikviteter, kunstobjekter, malerier, skriftruller, håndskrifter, danefæ osv., så ingen af brugtbrancherne kan slippe udenom præcedens fastsat for møntobjekter.

Græske mønter er ikke kun nedgravet i det geografiske område, som i vore dage kaldes Grækenland. Græske mønter er nedgravet i alle de geografiske områder, hvor de græske handelsmænd bragte mønterne hen. Græske mønter, som er nedgravet på de italienske stepper eller i de schweiziske alpeområder eller i »svenske« moser eller i helt andre geografiske områder, er ikke underlagt moderne græske krav om konfiskation efter de græske love, men kan eventuelt også være det efter de italienske, schwetziske eller »svenske« (mose)love.


Kunstnyt.dk
13. januar 2012




Mønten solgtes hos NAC i Zürich 7. oktober 2009 vurderet til 100.000 schweizerfranc, som også blev hammerslaget. Hertil skal lægges købersalær på 16,5%. 7. oktober var kursen væsentlig lavere end i dag, 491,33, hvilket med salær kostede køberen godt 572.000 kr. Om køberen ser de penge igen, er ikke til at vide her og nu. Som det fremgår af katalogteksten, så er der ingen proveniens på mønten, tværtimod, da det oplyses, at den ikke tidligere har været i omløb. Den har altså været »gemt« i omkring 2.600 år.