 |
|
|
Seks groteske danske sager om kunstsvindel |
|
|
Handler om André Derain Denne sag betragter undertegnede som en af de mest modbydelige forbrydelser begået i en dansk retssag. Den handler efter min mening mere om dommersvindel og skodpressens ligeglade holdning end om kunstsvindel. To kunsthandlere bliver hver idømt ét års fængsel for at have bedraget en ældre kvinde ved at købe et maleri som falsk for 200.000 kr. ifølge retten velvidende, at det på købstidspunktet var ægte. Men det vidste de to ikke, og det blev der ikke ført ét eneste bevis for. Tværtimod. Først syv måneder efter, at de solgte det i Paris til to kunsthandlere, en fransk og en engelsk, blev det erklæret ægte. Tragikomisk nok af selvsamme ekspert, som tre gange forinden, de to gange inden det blev erhvervet for 200.000 kr., skriftligt havde erklæret det falsk, og som tankevækkende var plejefader til den ene køber. Bogen »Retssagen om et formodet maleri af André Derain« dokumenterer til mindste detalje det ondskabsfulde justitsmord. De fire juridiske dommere og de fem lægdommere fra byretten og landsretten er efter min mening så dårligt begavede, at de aldrig burde have lov til at sætte deres ben i et retslokale. Lige bortset fra på anklagebænken. Hvis man som dommer ikke kan se, den dom er hamrende forkert, så er man efter min mening ikke bare dum, så er man idiot og så kriminel, at man har overtrådt loven med en strafferamme på op til 16 års fængsel. Landsrettens tre uduelige juridiske dommere var følgende: Mikael Sjöberg, retsformand og formand for Dommerforeningen, Margit Stassen og Kristian Lind Jensen (kst). Lægdommerne er anonyme. Hvorfor er de det? Se landsretsdommen med kommentarer. |
|
|
Handler om Asger Jorn og Picasso Grotesk sag om kunstsvindel udført af kendt Roskilde-borger (med navneforbud), men afvist af politiet. Sjældent er set så klare beviser for kunstsvindel, men det fjollede politi beskyttede svindleren ved af afvise sagen på en måde, så man stiller spørgsmålstegn ved Roskilde politis hæderlighed. Eller intelligens. Læs mere om sagen. |
|
|
Handler om Christen Købke. I 1985 havde Bruun Rasmussen det man mener er »Købkes forkastede receptionsstykke« fra 1846 under hammeren. Men midt under auktionen afbrød en mand auktionen og protesterede mod maleriet, idet han påberåbte sig at have det originale. Det resulterede efterfølgende i to retssager, ikke mod ejeren af det på auktionen, men mod manden, der afbrød auktionen, som nu blev anklaget for bedrageri, idet han tidligere havde forsøgt at sælge sit maleri som ægte. Men det havde han god grund til at tro, det var. Det viste sig nemlig, at det han havde, var gengivet i Mario Krohns Købke-bog fra 1915. I byretten krævede anklagemyndigheden 8 års fængsel, men det blev »kun« til 8 måneders betinget. Dommen ankedes til landsretten, hvor den anklagede blev pure frifundet. Det er heldigvis ikke alle dommere, der er lige store idioter. Efter flere år dukkede »kopien« op i Kunsthallen maj 1993 som »Købke's atelier« og solgt for 60.000 kr. til det tyske Schleswig-Holsteinisches Landesmuseum på Gottorp Slot. To Købke-eksperter har forskellig mening om billedet. Hans-Edvard Nørregård-Nielsen mener, de begge er malet af Købke, Kasper Monrad, at »kopien« ikke er. Det er den heller ikke. Har man ikke billederne tæt på, er det svært at se forskel. Den mest iøjnefaldende er en tydelig dør på tårnet, mens døren på det originale kun lige anes. Læs mere om sagen. |
|
|
Handler om Carl-Henning Pedersen Seneste sag om kunstsvindel daterer sig til 3. juli 2012 i Frederiksberg ret. Tvivlen går på, om maleriet er ægte Carl-Henning Pedersen eller en forfalskning. 3. juli var tredje gang billedet optrådte i retten. Første gang var i samme byret, hvor den tiltalte blev dømt. Anden gang i landsretten, hvor sagen blev afvist på grund af procedurefejl. Og tredje gang igen i Frederiksberg ret, hvor den tiltalte nu blev frifundet. Først onsdag den 18. juli vides, om anklagemyndigheden anker. Det gjorde de, så nu bliver det fjerde omgang. Læs mere om den dugfriske sag. |
|
|
Handler om Marc Chagall Maleriet her til venstre er ikke malet af Marc Chagall. Det blev det imidlertid sat til salg for hos Lauritz.com i 2008, men auktionen senere annulleret. Men hvor er maleriet i dag? Er det senere solgt som ægte? Man taler om, at maleriet herover (Carl-Henning Pedersen) bliver tilintetgjort, hvis dommen ankes (det ved vi 18.7.2012) og den anklagede bliver dømt. Men hvad med »Chagall«-maleriet? Skal det ikke skæres i stumper og stykker? Det er dog på nuværende tidspunkt erklæret falsk. Læs mere og sagen. |
|
|
Handler om P.S. Krøyer 21. juni 2002 udsendte Skagens Museum følgende pressenyt: Måske et Krøyer-billede - hvem giver svaret ? Skagens Museum lægger op til en usædvanlig sommersæson, hvor publikum opfordres til at medvirke til at løse gåden: - Er dette maleri et ukendt Krøyer-billede ? Det er første gang, at Skagens Museum således opfordrer sine besøgende til at give oplysninger, der kan bidrage endelig til at fastslå et billedes identitet. Maleriet er arvet af den danske kirke i Paris. Nu udstilles det på Skagens Museum indtil 1. september, hvor det vises i en sammenhæng med 13 andre malerier, som Krøyer fuldførte i rejseårene 1877-81. Er der en sammenhæng og i givet fald hvilken? Meget tyder på – som udgangspunkt - at det ukendte, store billede med titlen Kunstnere i et atelier rent faktisk er malet af P.S. Krøyer. Omvendt er der ingen egentlig dokumentation for, at det er Krøyers værk. Der eksisterer ingen privat korrespondance, der knytter en forbindelse mellem maleriet og P. S. Krøyer og heller ikke andre mundtlige eller skriftlige kilder, skitser eller forarbejder mv. Men det betyder ikke, at Krøyer ikke har malet det. Billedet er signeret S. Krøyer – som han altid signerede sine malerier. S står for Søren, som han kaldtes blandt familie og venner. Det er dateret 1881, som var det sidste år af hans fire kombinerede studie –og rejseår til Spanien, Italien og Frankrig. Selve motivets karakteristiske øjebliksbillede – nærmest et fotografisk udtryk – er også kendetegnede for Peder Severin Krøyer. Omvendt kan man ikke sige, at malemåden er typisk for Krøyer i disse år, da han var under kunstnerisk omskoling samtidig med, at tidens moderne kunst påvirkede den unge maler, knap 30 år gammel. Billedtekst Det ukendte billede, som menes at være et Krøyer-maleri er stort og spændende - olie på lærred – og det måler 162,5 cm x 140,5 cm. Skagens Museum Særudstilling: 14 P.S. Krøyer malerier fra rejse – og studieårene 1877-81 i tilknytning til et ukendt Krøyer-billede (?), Kunstnere i et atelier fra den danske kirke i Paris. Til 1. september. Læs kronikken i Jyllands-Posten om sagen Kronikken fik en række kunsthistorikere op af sofaen, og 12. juli 2012 havde Jyllands-Posten i en artikel overskriften: »Ingen skandale på Skagens Museum.« Ak ja, det går ofte galt, når kunsthistorikere bliver fornærmede og opdager, at nogen ved mere end de selv. Afsløringen af det falske maleri kunne Hans Edvard Nørregård-Nielsen ikke lide. »Hvis man endelig skal bruge ordet »skandale«, er det snarere en skandale, at Preben Juul Madsen udtaler sig så kategorisk om et maleri, han kun har set i gengivelse på nettet. At adskille et ægte maleri fra et uægte ligger i åndedraget, når man står foran billedet.« Det er bestemt ikke den slags udtalelser, man forventer fra en af landets fremmeste kunsthistorikere. Er et maleri så atypisk som det aktuelle, tager det ikke mange sekunder at bestemme sig. Men den evne har Hans Edvard altså ikke. Marianne Saabye, direktør på Hirschsprungske Samling kunne heller ikke se noget forkert i at udstille en Krøyer-forfalskning. »På den måde viser udstillingen på Skagens Museum en side af museernes arbejde«, udtalte hun. Helt uforståelig virkede Politikens Peter Michael Hornung, som bl.a blev citeret for: »Men på hjemmesiden kan man da se, at det ikke er noget typisk Krøyer-motiv. På den anden side kan man heller ikke udelukke, at det er en atypisk Krøyer«. Med den udtalelse afslørede Peter Michael Hornung, at det store Krøyer-værk han har skrevet, ikke er skrevet af en Krøyer-ekspert, men af en skribent, der har samlet nogle Krøyer-billeder og skrevet lidt tekst til dem. Mener man, at det skævknækkede maleri på Skagens Museum kan være et Krøyer-maleri, så er man afsløret i ikke at vide noget om Krøyer. Og så fortalte Tuxen-eksperten, Lise Svanholm, i et indlæg i Jyllands-Posten dagen forinden, 11. juli, at »Annette Johansen ved betydeligt mere om Krøyer end jeg gør – og også mere end Preben Juul Madsen gør.« Det ser man tydeligt. Ved en senere reception indrømmede Lise Svanholm, at hun nu godt vidste, det ikke var malet af Krøyer. Det samme fortalte Allis Helleland, dengang direktør for Statens Museum for Kunst og i lighed med Svanholm medlem af bestyrelsen på Skagens Museum. Men omtalen havde givet mange ekstra besøgende på museet, fortalte Helleland smilende til undertegnede. Udtalelser i pressen af Finn Terman Frederiksen fra Randers Kunstmuseum samt konservator Bent Hacke tyder på, at de mener, billedet ikke er malet af Krøyer.  Side 10 i Jyllands-Posten 12. juli 2002. Da gengivelsen ikke findes på nettet og ikke er læselig er der ovenfor plukket citater ud. Andre indlæg er på nettet, blandt andre: Krøyer eller ej. (Annette Johansen og Preben Juul Madsen) Mere mystik om Krøyer Teknik kan afdække Krøyer-maleri »Krøyer«-maleriet bør undersøges teknisk (P. Juul Madsen) |
|
© Preben Juul Madsen |
|
